Line Sandvad Mengers

 

 

 

 

Min praksis er baseret på den konceptuelle og sociale kunst, hvor jeg optaget af social, politisk og kristen kultur.

Som kunstner arbejder jeg projektbaseret, gerne i samarbejde eller samspil med andre og det lokale er fundamentalt for min praksis. Jeg arbejder hjemme og laver offentlige projekter og udstillinger med andre kunstnere hvor jeg bor. I kontrast til det lokale har det stor betydning for min praksis at få international inspiration, i 2013 har jeg primært udstillet i udlandet og rejser så vidt muligt udenlandsk og ser udstillinger. Den bevægelse mellem det lokale og det internationale skaber en god balance i forhold til min kunstneriske arbejde.